 |
Ulver lyrics
Album: Nattens Madrigal - Aatte Hymne til Ulven i Manden [1997]
| I. Wolf & Fear | |
|
Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed Amongst men words went
Om Fuldmaanens Vee & Grue Of the Full Moone's woe.
Naar det klagede op mod hendes Skiaer When a dirge did rise to Her skylit eye
Fra Vintrens kolde Eensomhed From the lone winter's colde
Da frycktede de at Vargen vaer nær They fear'd that the wolf was nigh
Vakt vaer dends gamle Mayestet Awakened its Majestie of olde
Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet Nights did pass when men claim'd they saw
I hendes Lius, som han splidder med dend In Her light that he splits
Skygge som han spreer, with the shadow he casts
Skyggen aff een ukiend Mackt The shadow of a force unknown
Der dend hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt Howling at its God in splendoure infernall
Dende Diefvels Herold, han herjede This Devil's Herolde, he hunted the land
Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt And many a man disappear'd
Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv, Where She shines, he binds; the Wolf of Hell
Han dræber, medens Afgrunden brager He kills o'er the rumbling Abyss
Forbandelsen er her visseligen The Curse is certayne
Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave The Beast below bestowed on him a gift
Der ved Troldom favned han til Ulv And by Magick he to wolf was bound
Ey vaer han længer een Guds Slave No more was he a slave to God
Der ved Midnat vandred ofver hule Grave At midnight treading on hollow graves
|
| II. Wolf & The Devil | |
|
Ulvens Billeder hafver eengang The images of Wolf once served
Til Hex & Diefvels Stolthed tienet - The Pride of Witch and Devil -
Om Gudstroe vidnet, mørck men mæcktig - Witnessed a dark, yet mightie Faith -
Ja med Grenser viide som dend Verden dend là øde With boundaries wide as the world it layd waste
Satan skabede det som for deris Bilk Satan did create
Blifver ofverjordisk - Han er slik, What to their eyne Celestial is - and so he is,
Een Mand i Ulveham A man in Wolfskin clad
Self Vinden er een Tiener i hans Haand To his hands, e'en the Wind is Servant
Oc Eevigheden - hans gaadefulde Aand And Eternitie - his enigmatick Spirit
Paa ham een Stoorhed som een Krone Pan fordum bar Around him a Majestie, like Pan his Crowne of olde
Han hungrer giennem Eevighed - He hungers through Eternitie -
Sinnker om han grim & sort Immersed in a Tragedie dark and colde
Een Tragoedie kund for dend som veed Knowne onlie to the Initiated
Han tager sig frem baade Nat & Dag Through Day and Night he moves
I et eevig, dødstrett Jag In an eternall, wearie chase
...Oc dend stoore, tridste Eensomhed ...And this Solitude so greate and sad
Vild øfve giengiærd for dend tabte Kiaerlighed - Will Vengeance seek for Love long lost -
I Had! Through Hatred!
|
| III. Wolf & Hatred | |
|
O Vandringsmand i een forbandet Nat O Wanderer in this infernal Night
Troe ey at hans Had dig vild skaane Believe not his Hate will spare thee
Hans Rov vild ey vaere nogen anden His prey shall be no one
End dig - But thee -
Der vild skiælve i hans vær Who shall tremble when he is near
I uselt Haab om at Huus er nær In foolish hope for shelter
End dig - And thou -
Hvis Blod skald blifve hans stærke Viin Whose bloode strong wine shall be
Oc Siæl, hans hellige Trofé Thy Soule, his sacred Trophie
Faafængt han lader dig gyde In vein he lets thee shed
Ut dit Blod i Smertens Sin Thy bloode in this Sea of Payne
Saa du som død ey Sofnloest kand Then shalt thou not haunt thine friends
Fortælde Frænder: "Ulven er ham!" Revealing: "The Wolf is he!"
Som Offer for Beistets Krav Coldlie thy bloode shall flow
Dit Blod vild rende koldt som Bæcl i Grav As streams through Graves below
Gud er ey her, men Døden nær God is not here, but death draws near
Oc hvert Secund som her And secondes are O, so few
Er undt dig - In a Nature twofold they shine
Skimrer i et dobbelt Skiær Beginning and End combine
Aff baade Liiv & Død
Fool, thou art prostrate
Rasende lader han Bliket binde By the raging eyne of his
Løfter dit i Maaneskinnet Lifted upwards
Rapt in Moonshine
|
| IV. Wolf And Man | |
|
Da Trolddomen bleff hæved - & need The spell did breake and gave release
Paa Jorden han svæved: Da som nu To hours amongst Mankynde
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande, But then, as now, the strayn
Ved hver Bevægelse saa stoor at næsten Of living, breathing, yea ev'rie move
Dend vaer Smerte A burden approaching payn
Medens han gik omkring Dishearten'd he was
Blandt Mennisker, vaer han skuffed først: As he wander'd with men
I Liivets ydre vaer der intet Skifte On the surface of life - no change
Lig det han hafvde følt i Ulvens Liiv No change as the Beast within
De træller under ham They fear him, these fooles
Med at troskyldig Sind A power pure, nature unveil'd
Fryckter ham, Perception sans delusion
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag Amongst them he walks unseen
Lig Kvældens Farver Nattens Aandedrag Like a tint of Twilight, the breath of Night
For ingen Guderøst hafver nogensinde No voice of God did tell
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede Man what He did hide
Dæmon, Phantom & Varulv Werewolf & Phantom, Daemon & Beast
Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde Mere names given to what they fear'd
End han - But he -
I hans Hiærte: Een Affgrund tung In his heart: An abyss unfathomable
Som det sorte Hav As the blacken'd sea
Der eldsker sine Dyb Which loves its deeps
Der - There -
Sammenkrøget An animal shadow crawling
I Vintrens Bund O'er the wintry soil
Fælder han al deris Glæde, All Hope, Joie & Life he slayes
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye, The Moone, rising anew,
Hilser ham fra en sunken Himmel Bids him welcome from a waning sky
...Oc ved den lydende Midnattssalme ...And by the sounding of his midnight psalme
Som Fryckt i Natten væver Feare shall be harvest agayn
Skald de fromme atter falme From the Pious hearts of men
|
| V. Wolf & The Moon | |
|
I dende Nætters Nat Possesivelie She upon him shone
Der hun hafvde besættende Glød, Adorned with dimme stars
Bar bleege Stjerner i sit Skiød, In this Night of Nights
Hylder han hende med een Sang He hailes Her with a song
Dende Lidenskabens Hymne This hymne of Passion
Vidner om det Baand Reminding of the Bond
Som nu invælder Between him and the Night
Natten in hand Aand As they melt into one
Når Stjernerne varsler Grye When dawn draws near
Mod to-hornet Sølvmaanenye And the Sunne ascendes
Oc Soelen stiiger frem Like a flame bright & pure
Lig een Flamme, skiær & reen From the bonfires of heretics
Som fra Faedres Offerbaal -
Ustyrlig er da hans Sind! Ecstatick, then, his Mind!
Skiænk kam saa nyt Lius aff dit Skin, Grant him thus Light anew,
Du, Satans Soel, Thou, Sunne of Satan
Saa han kand jage tol Bestandighed So that he shall reigne
Regiære, i kold, Through infinite
Ufattbar Mayestet In colde, inconceivable Majestie
|
| VI. Wolf & Passion | |
|
Uden Sorrig for det, som svandt On he hunts with sorrow none
Han drager paa nye & farlig Færd For what hath passed is gone
Hans eeneste Sorrig være at han intet fandt His sole regret the absence
Som vaer een Taare værdt Of desires worthie his teares
Til han Medynk saae Until he saw pitie in her eyne
I hendes øine, der alt Lius vaer tendt Where all the light did shine
Der al Glæde snart vaer endt And soone all joie should die
Slig een Pige hellig, vacker Her glazed eyne did wander
Det brustne Blik flacker A mayden pure in grandeur
Hun kiændte Haabet brast Left alone & lost
Han viiger for bendes Blik From her eyne he retreats
Med een smertelig Mystik Clad in mournfulle Mysterie
Fylder hende mod Hiærtenskiær He takes her heart in his
Med hendes Ild ligger sort & død But dark & dead is her light
Ondskab qvalte hver een Glød Evil took her fire's breath
Dend hviide Gloe, dend slukte han Her embers were by him devour'd
Men dend ha'r skabt een mæcktig Brand And inside of him a fire buildes
Aff Had & Elskov & tungindigt Haab Of Hate & Love & Hope so sad
Nyfødt bæres Maanen Frem The Moone comes forth
Ofver det Sind som her bleff røfved Born anew above her Soule -
Aff dend mørcke, Stolen here by the dark,
Magi paa hende øfved Binding Magick of olde
Med rædde Skrit. mod ham - Frighten'd she nears him,
Dybt berørt: And speakes:
"Du Diefvlens Sendebud, "Thou, messenger of the Devil,
som bærer Fryckt fra Mand til Brud, Who brings fear into lovers' hearts,
Du Menskehadets reene Styrkedrik, Thou, elixir to the hatred of men
Du næring for min Siæl, som dør; And air to my Soule, now dying;
Gaae ey bort, o Skygge, før Leave me not, O shadow,
Ieg viiser Kiændsler som ieg hafvde Angst Before I give myself away
For at nære før ieg bleff din Fangst" To these long denied desires, Thy gift to my dying heart"
|
| VII. Wolf & Destiny | |
|
Nu har han ey meer sin Drackt No more he wore his constume
Saa rød som Viin & Blod Red as bloode & wine
Fro Viin & Blod vaer paa hans Haand For wine & bloode was on his hands
Ved Sængen der han stood As he stoode by her bed and corpse
Hos Liiget aff sin elskede When the two of them were found
Dend Stund man fandt de to
|
| VIII. Wolf & The Night | |
|
Hafvde Kiærlighed lænkelagt Had Love fetter'd this force of free?
Dend utæmmede Mackt?
Han glemmer det han legger dødt What he leaves dead, he forgets
Ingen Minder stiiger fra Graven brat No memories arise from the grave,
Ingen Anger gliider giennem Siælens Nat No anger glides through the night of Soules
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun With humble tears she flatter'd
Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede The Divinitie shes hated and fear'd
Hendes Væsen, lig et Lam Her lamb-like nature
Gik ham ey forbi Left him not untouch'd
For hun hafde rørt ved ham By Magick she was bound
Øfved sin Magi To the Beast within him
Uagtet disse Siæle tvende These Soules twain
Een hafvde at ende Enforced one's end
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage Payne anew from woe of olde
Tragoedie aff uaffbrudne Dage A Tragedie of endless dayes
Ukuelig, dend Tørst Insatiable, the thirst
Hinsidigt, det Begiær Inconceivable, the lust
Nu drev han yr & gal Wild & mad he hunts
I sorthiærtet Kval In anguish black at heart
Vintrens kulde The winter's colde
Snart tilfulde Soone fulfill'd
- oc hans Længsel - And his yearning
Mod een Vinternat Towards a winter's night
Ulven vandrer eene Wandering alone,
The Wolf
|
|